|
Vi er en af landets ældste skytteforeninger, og vi har her i 2011 fejret vores 150 års jubilæum.
I Frederikshavn Skyttekreds er der ca. 200 medlemmer, yngste er 6 år, ældste er over 80 år. Vi dyrker skydning på både hobby- og konkurrenceplan.
Hos os kan du skyde med salonriffel, luftriffel, langdistanceriffel, pistol, grov-pistol, revolver samt luftpistol, og vi skyder på 10, 15, 25, 50 og 200m baner. Se mere om de forskellige discipliner her.
Årskontingent er 700 kr for alle. Unge under 18 år får 12 gratis skydninger pr år. Indmeldingsgebyr er på 20 kr. Hertil kommer udgifter til patroner og skiver – afhængig af din skydeaktivitet. Klubben stiller våben og udstyr til rådighed for medlemmerne.
Du er altid velkommen på skydebanen i åbningstiden, og du kan også ringe til skydebanen i samme tidsrum. Hvor og hvornår du finder os afhænger af hvilken disciplin du vil skyde. Åbningstider, adresser og telefonnumre finder du her.
Sikkerheden er i højsædet og vi har regler for hvordan våben behandles, så man ikke er til fare for en selv eller andre. Der er grundig instruktion i regler og våbenhåndtering af ledere og instruktører.
Vi glæder os til at se dig.
Velkommen til Frederikshavn Skyttekreds!!!
|